søndag, september 21, 2008

Sidste del af festlighederne i anledning af Esbens 18 års fødselsdag og min 50 års

Vi havde en dejlig weekend med familien på besøg og besøg på Venø Kro.

Vi fik den traditionelle ret Venø bøf.

Jeg selv har kommet en del på kroen siden B&O gav den første middag på kroen i 1984 i forbindelse med at jeg og Gert havde skrevet speciale på DTU i samarbejde med B&O.
I mange år havede EDB-afdelingen på B&O den årlige tradition at cykle en tul til kroen med ægtefæller/kærester og så spise Venø bøf på kroen, hvorefter vi cyklede hjem med den sidste færge ved midnat.
Traditionen gik tabt for nogle år siden - jeg tror p.g.a. at vi nu er for mange til at opretholde det samme nære forhold.

Det er meget lang tid siden jeg var ude at løbe sidst og det fik jeg gjort noget ved i dag ved at løbe den sædvanlige tur til Bremdal strand. Det gik heldigvis uden problemer - lidt langsomt, men ok. Men jeg har jo også roet og løbet en del på rulleskøjter i perioden.

søndag, september 14, 2008

Tour de Gudenå 2008

Jeg var med på Tour de Gudenå 2008 her i weekenden. Det var min 3. deltagelse. Efter 2 dejlige dage med 24 km i kajak i går og 33 km i dag, er jeg nu dejligt træt på vej i seng.
Vejret var ok i år, det var overhovedt ikke som sidste år.
Lørdag havde vi en medvind fra øst/øst-nord-øst. På nær sidst på Julsø, hvor bølgerne var lige rigeligt store efter min vurdering, havde jeg ikke bekymringer om at falde i.
Vi havde også en godt del sol og ingen regn. Perfekt.

mandag, september 08, 2008

50 år - fest

I anledning af at jg fylder 50 på onsdag havede vi fest i lørdags. Det gik rigtigt godt og vi var også lidt heldig med vejret. Vejrudsigten lød på regnbyger og en opklaring, der ikke skulle nå helt op til os. Men selv om vi fik en byge kort før gæsterne kom, var vi heldige at få sol til velkomstdrinken, så vi kunne komme ud på terrassen. Hele aftenen, og den del af natten vi brugte, hverken regnede eller blæste det. Det var meget værd for os, da vi havede et telt i haven til spisningen. Vi havde sat teltet helt op mod huset, så vi kunne gå direkte ind i stuen, når vi tog lidt af siden af teltet ned. På den måde blev teltet, hvor vi spiste 28, som en del af huset og mad-buffet m.v. kunne uden problemer være inde i huset. Hvade det regnet, kunne vi ikke have åbnet siden ind mod huset og alting havde været noget mere besværligt.
Vi havde gasvarme i teltet, hvilket medførte at det var i brug til godt ud på natten.

I fredags var jeg 17-20 med Malthe til sommerfest i fritidshjemmet. Det var også vigtigt, så jeg måtte få til andet end festforberedelse denne weekend.