Jean-Michel Jarre

I aftes var vi i Skive for at høre Jean-Michel Jarre. Vi havde fået nogle fine billetter med spisning af nogle venner, der ikke kunne bruge dem.
Koncerten var historisk ved at musikken Oxygene er 30 år gammel og blev spillet på de oprindelige analoge synthesizere. Flot at man kan holde så gamle apparater kørende. Vi sad så tæt på, 9. række, at vi rigtigt kunne se instrumenterne og følge med i deres brug. De så museumsagtige ud, men spillede perfekt. Han forberedte os i indledningen på, at de godt kunne fejle og at han i så fald ville indvi os i det undervejs; men der skete nu ikke noget.
Han spillede hele værket, hvor ikke alt er så let tilgængeligt som den kendte 4. del.
Det var 1½ time med for mig et helt nyt musikunivers og et flot og konsistent et.
Jeg sad ved siden af en ægte entusiast. En ung mand, der med sin kone havde kørt over fra København. Hans begejstrelse var smittende og han kendte stykket - fortalte mig kort før 4. del, at nu kom den kendte del.