mandag, oktober 27, 2008

Weekend p� Bollegaard






I anledning af mors f�dselsdag var hele familien p� weekendophold p� Bollegaard, der ligger t�t p� mors f�deegn. Det er et dejligt hus, hvor de laver noget dejligt mad. Selvom huset er stort havde vi det for os selv og vi anvendte ogs� alle 7 soverum. Et godt hus med en god stemning til en familie-komsammen.
Om l�rdagen var vi p� rundtur p� mors f�deegn. S� kirken, skolen og hvor hun havde boet. Det sidste sted, hvor hun havde boet, var det der interesserede mig mest, idet jeg husker denne g�rd fra min barndom. Se nedenfor og se dette kort og Google Maps:

Vis stort kort



Min s�ster og jeg gik her rundt og huskede tilbage. Det meste er stadigt pr�cist som dengang. Blot er det sjovt at se det, jeg dengang s� som en stor have, nu er s� lille bitte. Jeg har medtaget et billede af vandpumpen, da det dengang var der man fik sit vand. Der var ingen elektricitet. Lyset var gas og maden blev lavet p� br�ndekomfur.
P� kortet kan man se marken bagved, hvor de havde en ko eller to g�ende i t�jer. Over marken har vi jernbanen, som jeg ogs� husker. Over den igen kommer vi ned til fjorden, hvor min bedstefar havde en fladbundet klinkbygget tr�jolle liggende. Denne roede han mig ud i. Jeg tror at vi fiskede. Han havde den for at kunne sk�re tagr�r i fjorden. Dette var en af hans bibesk�ftigelser en anden var at lave sivsko. Jeg husker den varme og bl�de fornemmelse af disse.