Venø rundt i kajak for første gang
I dag fra 12 til 16 oplevede jeg for første gang turen på 25 km rundt om Venø.
Og det var en stor oplevelse og med lidt, om ikke dramatik, så spænding til sidst.
Vinden var i nord og lidt fra vest, så jeg gik vest om øen. Der var modvind og lidt bølger på vej op, men ikke bølger at betydning. Oppe ved den nordlige ende af Venø er der en flere hundrede meter, men kun få meter bred, sandtange, der rækker lige ud fra et meget fladt landskab med et fantastisk lys. På vej ud langs tangen kom jeg til et stykke en 30 - 50 fra spidsten hvor vandet skyllede igennem et kort stykke af tangen. Der var ikke så megen vand at jeg kunne ro igennem, hvorfor jeg steg ud på sandet i mine badesandaler. Så kunne jeg også lige få lidt chokolade og vand. Imens jeg stod der så jeg hovedet af en sæl mod vest, hvor jeg kom fra. Den var ikke længere en en 20 meter væk. Gentagne gange dykkede den for blot at komme op få meter væk, hver gang med snuden direkte mod mig. Den holdt stadig øje med mig, da jeg roede væk. Og der var endnu en sæl på den østlige side af tangen. Den så til mens jeg roede væk fra denne særprægede og flotte natur.
Den næste strækning ned til Campingpladsen var stik modsat den modsø og lidt store bølger, der var vest for tangen. Dog blev bølgerne lidt store hen mod Campingpladsen, hvor jeg fik et lille hvil og min lille medbragte madpakke.
Første halvdel af turen ned til færgelejet var med overraskende store bølger. Faktisk noget store - jeg havde troet at den sidste af turen rundt ville være den fredelige del.
Ja det havde faktisk blæst op.
Da jeg kom tilbage til færgelejet, så det noget anderledes ud, end da jeg godt 3 timer tidligere var startet ud på turen rundt. Det blæste en del fra nord ned igennem sundet. Det var ikke så svært at ro i, idet bølgerne og blæsten kom ret forfra, men jeg havde denen noget utrygge oplevelse. Jeg havde planlagt at gå nord om en grøn styrbordsbøje, der ligger i kanten af sejrenden i siden væk fra Venø. Men da jeg over til den kunne jeg se, at jeg drev så hurtigt mod syd at jeg ikke kunne komme nord om. Så måtte jeg lade mig drive lidt og så gå syd om. Ikke at det var et problem i sig selv, men ubehageligt ikke at kunne bestemme det.
