Struer Byråd skal træffe beslutning om Kilens fremtid :
Link.
Da jeg læste materialet igennem fik jeg den fornemmelse, at forfatterne ønsker en lukning af sluserne, så Kilen bliver helt fersk.
Jeg er noget utryg ved den løsning.
Dels tror jeg ikke på at udledningen af næringstoffer kommer langt nok ned til, at det går. Og dels er jeg bange for myggeplagen. Det har været slemt og i de sidste år har der i perioder været store summende sværme. Myggesværme, der synes større for hver ?r.
I materialet beskrives den løsning, at man lader Kilen gå tilbage til tiden før dæmningen. Det synes jeg lyder meget tiltrækkende. Vand som ved Bremdal Strand, lugt af tang og måske en sæl.
De skriver, at det koster op til 100 millioner kroner. Ellers skriver de ikke om, hvad prisen er. Jeg tænker her på om det vil give problemer med oversvømmelser for landmænd eller dambruget.
Ellers kan jeg ikke forstå, at det behøver at blive så dyrt. Kan man ikke blot starte med at fjerne sluseportene og så få åbnet dæmningen senere. Det kunne være flot med en bro på en strækning mellem Struer og Bremdal. En bro kunne blive et flot vartegn ved indkørslen til Struer fra nord. Struers særlige kvalitet er beliggenheden ved Limfjorden. Med en bro fra Struer til Bremdal og som nu en færge til Venø, er beliggenheden ved fjorden slået fast.