Dejligt at Malthe fik gipsen af igen.
Han har været normalt i dagpleje i dag og han kan løbe omkring som før.

Malthe skal have gipsen af i morgen. Så bliver det forhåbenligt meget snart igen normale tider igen.
Jeg var, synes jeg selv, på et hårdt arbejde i weekenden, hvor Anne havde dagvagt.
I dag og i morgen passer Annes mor ham, vi kan komme på arbejde og kursus. Det er dejligt at det kan lade sig gøre.

Han er et et glimrende humør og tager sig ikke særligt af at det ene ben er i gips.

Malthe fik en gips på for at holde knæet i ro i en 5-7 dage.
Der var ikke brækket noget.

Hans humør er heldigvis fint. Men det bliver et større arbejde at underholde ham, når han ikke kan løbe omkring.

I den sidste del af vinterferien var Anne og børnene på Sjælland, hvor de besøgte min søster. Jeg fik så til lejlighed til at følge lidt op på mit arbejde.
Esben slog knæet derovre i torsdags uden at det virkede særligt voldsomt.
I weekenden kunne det stadig ses lidt når han gik, men ikke det store.
Så var det dårligere i går og i dag vil han næsten ikke gå.

Lige nu er Anne inde på sygehuset med ham.

Jeg håber, at han meget snart kommer til at gå igen.
Dels selvfølgelig da det er utrygt i sig selv. Men det haster også, da en toårig dreng er som en flue i en flaske, når han ikke kan løbe rundt.

Så er det skolernes vinterferie.
Karen, Esben og jeg var en tur på skøjtebanen lige inden spisetid.
Ellers har de store vist ikke lavet så meget i dag: Spillet tennis ude på vejen, sovet længe, læst og spillet computer måske.

Jeg var ude med mine nye løbesko for første gang i dag.
Det har været noget sløjt med at få løbet siden november.
Det blev til 3 gange i december og overhovedet ikke i januar.
Løbeskoene købte jeg d. 3 januar så det var på tide at få dem igang.
Heldigvis var de perfekte.

Vi har afsat Malthe til mormor, og vi er nu lige kommet hjem fra virkelig god tur i bowling-centeret.
Og det siger ikke kun fordi jeg vandt.
Det er godt for en gangs skyld at lave noget med de store børn og med Annes lillebror, der med sine 20 år vel ikke længere kaldes et barn.

I går var vi til begravelse - en nabo døde i sidste weekend. Vi havde heldigvis ikke svært ved at få fri og det var godt at være med.

Det var så en travl arbejdsuge efterfulgt af en weekend, hvor Malthe skulle klare sig med far om natten, da Anne havde nattevagter.
Det var Malthe ikke tilfreds med og specielt ikke den første nat.