Så er vi hjemme igen.
Vi havde en god tur hjem fra Norge i går. Færgeturen fra Egerssund til Hanstholm forløb fredeligt, hovedsageligt fordi Malthe sov fra kl. 20:30.
Han stod igen oppe på dækket og sov til lyden af vandet og vinden.
I går morges spiste vi krabber i solen med udsigt over Sandness.
Krabberne havde vi selv fanget aftenen før hvor vi ved 23-tiden var ude ved en fjord for at lyse krabber. Karen og Esben hjalp med at lyse ned i vandet og med at holde posen til krabberne. Deres norske onkel "plukkede" krabberne fra f´jeldet lige i vandkanten. En hel speciel oplevelse. Her er et kik ned i posen lige inden krabberne kom i gryden.
Mandag var alle oppe på et udsigtspunkt, Dalsnuten, nær Sandness. Herfra kunne vi se både Sandness og Stavanger. Efter den varme tur var vi ved vandet i fjorden. Vi kom dog ikke i vandet - det var lidt koldt.
Det var den bedste tur til Norge man kan tænke sig. Både fik vi oplevet de bedste turistatraktioner og så fik vi set en del af familie vi ikke lige er sammen med hver måned.